Under engelsk himmel

299,00

Mellem gennemsvedte lagner blev løjtnant John Hooper revet ud af søvnen i en hospitalsseng af sin døde agterskyttes sindsoprivende skrig. Han vidste, det ikke var første gang, han hørte dem. Han blinkede et vådt slør væk fra øjnene. Et hvidmalet værelse tonede frem: en stol, et vindue, to senge til, den ene optaget. I samme øjeblik begyndte den evindelige dunken i baghovedet igen, som den altid gjorde.

Han prøvede at synke, men han var for tør i munden, var tør helt ned i halsen. Forsigtigt flyttede han nakken på puden. Smerten blussede op som en markbrand og døde langsomt hen igen. Det var ikke første gang. Agterskyttens skrig. Han hørte dem hele tiden, i sine vågne drømme, i de lange, søvnløse nattetimer, i de andre patienters rungende skrig fra forskellige dele af hospitalet. Men denne gang var det anderledes, det måtte han erkende. Nu kunne han for første gang huske, hvorfor han hørte dem. Og hvem de tilhørte. Og hvordan de kom der. Hans øjne havde været fugtige, da han vågnede. Måske var det et godt tegn.

I den lille landsby Bedenham i Suffolk, England tegner det til rekordhøst den sommer i 1943, men den 12-årige Billy Street går ikke op i landbrug. Han er i Bedenham sammen med andre evakuerede børn fra London, og han lever og ånder kun for den amerikanske luftbase, der ligger i udkanten af byen. Hans lærerinde, Heather Garrett, venter på livstegn fra sin mand, der er forsvundet i Burma på syttende måned. Hun er ny i landsbyen og ved, at alles øjne hviler på hende, da hun lukker den amerikanske pilot John Hooper ind i sit hjem.

Løjtnant Hooper er eneste overlevende af en ti mand stor besætning på et amerikansk B-17 bombefly, der blev skudt ned under et togt over Kiel – et togt, der udviklede sig til en ren massakre. Plaget af skyld vælger han at overtage kommandoen for endnu en Flyvende Fæstning og lover sig selv at få den urutinerede besætning på Misbehavin Martha levende gennem de foreskrevne 25 togter. Det bliver en umenneskelig opgave.