| PRÆSENTATION | MERE OM BOGEN | |
| Uddannelsesforskning | | David Scott, Robin Usher | | | | 249,00 | | | | | | Uddannelsesforskningens teori og praksis bliver undersøgt i denne bog. Også denne forsknings filosofiske, historiske, politiske og sociale sammenhænge bliver blotlagt med særligt henblik på de implikationer, disse måtte have på indsamling og analyse af data. |
| Uddannelsesforskning | | David Scott, Robin Usher | | | | 249,00 | | | | | Der stilles spørgsmål som: - Hvad er gyldig viden? - Hvilken sammenhæng er der mellem indsamlingen af data og analysen af dem? - Hvordan påvirker forskernes tilstedeværelse i felten de data, de indsamler? - Hvor troværdige er de konklusioner, der drages af de enkelte dataindsamlinger? - På hvilken måde hænger forskningsmetoder sammen med erkendelsesteoretiske og ontologiske debatter om virkelighedens natur?
Frem for alt forsøger bogen at problematisere forskningens praksis og se på, hvordan magt altid er til stede i konstruktionen af forskningstekster.
Forskning finder altid sted inden for rammer, hvis struktur afhænger af mikropolitiske processer. Inden for uddannelse er der ingen korrekt forskningsprocedure og ingen overordnet metodologi. Derfor vil magtrelationer optræde i og mellem forskningstraditionerne. Og socialforskning er altid værdibaseret forskning, da såvel de værdier, som de undersøgte har, som dem, forskerne tager udgangspunkt i, er centrale for konstruktionen af forskningstekster.
Denne bogs argumentation bevæger sig fra en diskussion af filosofiske relationer til de mere prosaiske - den faktiske forskningspraksis. Dette afspejler vores måde at tænke på og vores opfattelse af, at man ofte undlader at lade de epistemologiske og ontologiske antagelser, der ligger bag forskningsstrategier og -metoder, komme for en dag. Det er i videre forstand ensbetydende med, at forskningspraksis er underernæret med hensyn til teori og derfor forsøger at hindre sine læsere i at få de midler i hænde, der skal til for at foretage en reel bedømmelse af dens værdi. |
|