| PRÆSENTATION | MERE OM BOGEN | |
| Trækfugle | | Martin Jensen | | | | 265,00 | | | | | Trækfugle er fjerde bind i den anmelderroste serie om Eske Litle.
Sommeren 1332. Foged Eske Litle og hans sergent Bane har travlt. En sigøjnerklan har slået sig ned uden for Assens bymur, og en hærafdeling på tusind mand har meldt sin ankomst på vej til at slå en opstand ned i Skåne. Samtidig er Eskes frille Thrund søgt væk fra Assens og Eskes selskab, og hos Bane og Helvig går det heller ikke for godt, Helvig kan ikke overvinde sønnens tragiske død. Og da byens brudekrone bliver stjålet, og en mand slået ihjel under en bryllupsfest, bliver Eske og hans sergent Bane stillet over for nogle mysterier, som kræver alt af dem. |
| Trækfugle | | Martin Jensen | | | | 265,00 | | | | | "Så snart Eske trådte ud af Strandporten, rettede han blikket mod bryggen, hvor en bredbordet skude var ved at udspytte et besynderligt indhold. På forstranden klumpede en hob kvinder sig sammen, mens et utal af delvist nøgne unger fes rundt i sandet og opførte sig som lam, der endelig slippes ud af båsen.
Eske bandede lavmælt og spurgte brysk, hvad helvede der foregik. “Det er nogle romere, som grev Gert har tilladt at slå sig ned på Fyn.” Den unge vagt lød, som om han ikke anede, hvad han egentlig havde med at gøre. 'Romere?' Fogden så sig om." - Uddrag fra bogen |
|