|
|
       |
 |
| PRÆSENTATION | MERE OM BOGEN | PRESSEN SKREV | | Trækfugle | | Martin Jensen | | | | Normalpris 99,95 | | | | | Bogen udgør fjerde bind i Martin Jensens succesrige Ekse Litle-serie - nu som paperback!
Sommeren 1332. Foged Eske Litle og hans sergent Bane har travlt. En sigøjnerklan har slået sig ned uden for Assens bymur, og en hærafdeling på tusind mand har meldt sin ankomst på vej til at slå en opstand ned i Skåne. Samtidig er Eskes frille Thrund søgt væk fra Assens og Eskes selskab, og hos Bane og Helvig går det heller ikke for godt, Helvig kan ikke overvinde sønnens tragiske død. Og da byens brudekrone bliver stjålet, og en mand slået ihjel under en bryllupsfest, bliver Eske og hans sergent Bane stillet over for nogle mysterier, som kræver alt af dem. |
| Trækfugle | | Martin Jensen | | | | Normalpris 99,95 | | | | | "Så snart Eske trådte ud af Strandporten, rettede han blikket mod bryggen, hvor en bredbordet skude var ved at udspytte et besynderligt indhold. På forstranden klumpede en hob kvinder sig sammen, mens et utal af delvist nøgne unger fes rundt i sandet og opførte sig som lam, der endelig slippes ud af båsen.
Eske bandede lavmælt og spurgte brysk, hvad helvede der foregik. “Det er nogle romere, som grev Gert har tilladt at slå sig ned på Fyn.” Den unge vagt lød, som om han ikke anede, hvad han egentlig havde med at gøre. 'Romere?' Fogden så sig om." - Uddrag fra bogen |
| Trækfugle | | Martin Jensen | | | | Normalpris 99,95 | | | | | "Det er som at møde gamle og meget gode venner, når man læser Martin Jensens Eske Litle-romaner. Han har skabt et rigt persongalleri, og han indfrier nøje de mål, han har sat sig: At levere god underholdning." Bent Mohn, Politiken
"Martin Jensen er en fremragende fortæller, og hans skildringer af hverdagslivet i en dansk provinsby i middelalderen er både levende og spændende." Mie Pedersen, Kristeligt Dagblad
"Martin Jensen kunne næsten have sparet den kriminelle intrige. Ikke fordi kriminalhistorien mangler spænding, men sproget og skildringerne af daglig- og folkelivet anno 1332 springer så levende og sanseligt ud af siderne, at de giver rigeligt med læseoplevelser i sig selv." Keld Nissen, Berlingske Tidende
"Martin Jensen skriver så troværdigt, at han kaster lys over den mørke middelalder, og en tur i hans velfungerende tidsmaskine er for mig at se en spændende sidegevinst at få med i købet." Peter Dürrfeld, Information
"Det er et imponerende persongalleri, Martin Jensen sætter op. Det vokser bog for bog, og bøgerne bliver bedre og bedre." Marianne Kjær, Fyens Amts Avis
"Martin Jensen er en fortrinlig fortæller og befolker middelalderens Assens med levende mennesker på godt og ondt." Gyde Neergaard, Venstrepressens Bureau
"Især fra udlandet kommer der efterhånden mange krimier med middelalderen som kulisse. Ingen af dem, jeg har læst, kommer op på det niveau, Little-serien efterhånden har nået." Jørgen Bartholdy, DBCs lektørudtalelse
"Martin Jensen bliver bare bedre og bedre. Udover en velfungerende krimi får man også en yderst kompetent og levende roman. Man kan næsten ikke vente på den næste Eske Litle-roman." Holger Ruppert, BT
"Martin Jensen kan styre sit plot og gøre det spændende, samtidig med at han udbygger romanen med en stor viden om middelalderlige forhold. Et oplagt bud på både seriøs og afslappende ferielæsning." Jens Henneberg, Nordjyske Stiftstidende |
|
| | Titel: Trækfugle | Udgivelsesår: 01-05-2008 | Udstyr: 237 sider, Paperback | MERE INFO |
Undertitel: en Eske Litle-roman Serie: Eske Litle Illustrator: Kristian Nordentoft Bibliotekernes decimalklasse: 86, sk Ophavsangivelse: Martin Jensen | MINDRE INFO |
|
|
|
|
|
| |
 | Bogklubpris 60,00 Normalpris 99,95 | |
| | Eske Litle | | Martin Jensen |
| | |  | | | Også på jorden | | Martin Jensen |
| | |  | | | Ej så svært | | Martin Jensen |
| | |
| I N D K Ø B S K U R V |
L O G I N |
|
| |
| |
|
|