| PRÆSENTATION | MERE OM BOGEN | PRESSEN SKREV |
| Sundhedens filosofi | | Simon Sjørup Simonsen | | | | 185,00 | | | | | | Sundhedens filosofi giver en indføring i klinikkens og sundhedsvidenskabernes filosofiske hovedproblemer. En række af de mest markante teorier gennemgås med henblik på at kortlægge vores grundlæggende sundhedsforståelse. |
| Sundhedens filosofi | | Simon Sjørup Simonsen | | | | 185,00 | | | | | Sundhedens filosofi giver en indføring i klinikkens og sundhedsvidenskabernes filosofiske hovedproblemer. En række af de mest markante teorier gennemgås med henblik på at kortlægge vores grundlæggende sundhedsforståelse.
Bogen fører læseren gennem såvel naturvidenskabeligt som social- og humanvidenskabeligt baserede teorier. Det sker i et forløb, hvor de brugbare elementer fra hver af disse videnskabsteorier indkredses og bringes videre i den underliggende argumentation for en mere nuanceret og følsom forståelse af sundhed og sygdom.
Sundhedsområdet er under voldsom forandring. Nye teorier og teknologier er vokset frem og gør krav på at blive taget alvorligt. Nye behandlergrupper er under etablering, og der sker ændringer i forholdet mellem de traditionelle kliniske grupper. Det klassiske naturvidenskabelige ideal må op til revision.
Mennesker, der er optaget af og arbejder med sundhed og sygdom, kan finde hjælp i bogen til at udvikle en dybere forståelse af området.
Bogen er ligefremt skrevet og pædagogisk opbygget, og den rige eksemplificering med bund i klinisk praksis gør argumentationen let forståelig og tankeuniverset letgenkendeligt for en læser med tilknytning til sundhedssektoren. |
| Sundhedens filosofi | | Simon Sjørup Simonsen | | | | 185,00 | | | | | "Smuk lille videnskabsteori for alle, der arbejder med sundhed ... Fremstillingen er fiks og tvangfri, trods de lange ord ... Enhver lærebog om emnet må på kanalrundfart fra skole til skole ... Simonsen gør det samme, men yderst elegant. Han skærer kagen lidt anderledes og integrerer de medicinske problemstillinger i de forskellige videnskabsteoriers udvikling. ... Som et raffinement i den historiske progression fra teori til teori fremfører Simonsen grundige og overbevisende argumenter mod hver enkelt teori, der således leder os frem til den næste teori, sådan at billedet af den sundhedsvidenskabelige erkendelsesproces bliver stadig mere komplet ... Simonsen er en akademisk trænet sundhedsfilosof, der vil yde mere end den akademiske filosofis sædvanlige ligegyldigheder." - Politiken
"Simon Sjørup Simonsen argumenterer for en helt ny videnskabsteori, der forstår sundhed som et samspil mellem både natur-, social- og humanvidenskab. ... Han opponerer mod de succesbeskrivelser af lægevidenskabens fremskridt, som vi ofte præsenteres for. ...en nødvendig analyse af sundhedsvæsenet." - Aktuelt
"Sproget er dejligt klart, og torierne illustreres glimrende med eksempler fra praksis ... Bogen kunne sågar indtænkes i efteruddannelsen af lægerne ... Metaforen 'sundhedsvæsenets supertanker' er ofte brugt om et væsen, der reagerer langsomt på en kursændring. Denne bog kunne være supertankerens nye satellitnavigator for en ny kurs." - Skarven – Lægekredsforeningen for Viborg Amt
"Både de naturvidenskabeligt og humanvidenskabeligt baserede teorier gennemgåes velafbalanceret." - Ergoterapeuten
"Bogen er engasjerende, og en del av dens eksempler er hentet fra klinisk arbeid, noe som fungerer godt ... Alt i alt er dette en interessant innføring i vitenskapsteori, også for leger." - Tidsskrift for Den Norske Lægeforening |
|