Skal vi lege tiger? : FORLAGET KLIM

Billigbøger

Lydbøger

PRÆSENTATION

MERE OM BOGEN

PRESSEN SKREV

Skal vi lege tiger?

Billy Ehn

215,00

"Har du SKAL VI LEGE TIGER? – og kan jeg ikke lige låne den?” har været et ofte udtalt spørgsmål. Og lånevilligheden har ikke været stor hos de få, den har tilhørt. Derfor kan det ikke berømmes nok, at den nu bliver oversat til dansk og gøres tilgængelig for alle, der har interesse for forskning i og teorier om pædagogisk praksis. …

SKAL VI LEGE TIGER? fortæller – ud over sine præcise billeder af det kulturelle rum, institutionen udgør og børnenes og andre aktørers handlinger heri – også historien om, hvordan børn konstrueres i det særlige univers, en institution udgør, og fastholdes i et perspektiv af det specielt barnlige …

Billy Ehns kulturanalyse retter sit blik – vores blik – mod det underforståede, det ikke-italesatte, de vaner, rutiner, strukturer, der forekommer så indlysende og naturlige, og som ikke problematiseres. Den retter vores blik mod det, der ikke er – det, der ligger ved siden af, under neden, usynligt, og mod det ikke-bevidste, ikke-intenderede – i børnehaver og andre institutioner for børn."
Fra forordet af Søs Bayer, rektor ved Dannerseminariet

Om bogens to hovedbegreber tvivlrådighed og orden:

"Børn opmuntres til at følge deres impulser, til at se sig selv som unikke individer og kræve respekt for den personlige integritet. Samtidig forventes de at føje sig ind i børnefællesskabet og efterleve børnehavens regler. De må lære, som den naturligste sag af verden, at det er en ret at have det “sjovt” og søge personlig tilfredsstillelse, at gøre som man selv vil. Men indimellem møder de krav om lydighed, underkastelse, undertrykkelse af det individuelle. Det er her, den kulturelle tvivlrådighed skaber forvirring. …
Tvivlrådigheden har at gøre med en almen relativering af de kulturelle grundvilkår for menneskers sameksistens, og den bliver særlig tydelig i spændingsfeltet mellem individ og kollektiv, mellem idealet for selvrealisering og kravet om konformitet. Børnehaven er en af de mange samfundsinstitutioner, som formidler dobbelte budskaber i dette centrale spørgsmål."

"Regler brydes. Grænser overskrides, orden forstyrres, børn søger nye zoner og modsætter sig ordrer, voksne føler magtesløshed og truer med straf og deportation. Fra den voksnes synspunkt er børn notoriske fredsforstyrrere med trodsen som våben. (For børnene er de voksne lige så notoriske legeødelæggere). Orden er virkelig en skrøbelig konstruktion, ikke mindst i børnehaver, og børn angriber ordenens svage punkter, hvilket fører til, at den bliver mere tydelig; de voksne tvinges til at verbalisere visse regler, normer og idealer. Mod børns “kaos” defineres de voksnes orden, hvilken børn dog faktisk for en stor del assimilerer og tilnærmer sig."

Skal vi lege tiger?

Billy Ehn

215,00

"Små tigre i dressur
Svensk klassiker fra 1983 om den organiserede børnevenlighed i børnehaverne er foruroligende aktuel.
...
Billy Ehn ... har fulgt og observeret børnehaven indefra og udefra, og han har givet os et billede af børnehaven, der nok kan sætte tankerne i gang. Og det er tilfældet, selv om der er tale om en bog, der blev udgivet første gang i Sverige for mere end 20 år siden, nemlig i 1983.
...
En gennemorganiseret verden
Kulturanalyse vil sige at gå bag det, man ser, og det er, hvad Ehn gør. Han observerer grundigt og ned i detaljen, vi hører børnenes indbyrdes snak, pædagogernes reprimander, og vi ser børnene løbe op over bakken. Vi ser børnenes forsøg på at bevare en egen verden, selv om det hele er meget organiseret af de voksne.
...
Alt planlægges og inddeles og ordnes - og: 'du må ikke', 'du skal', 'gør nu det og det', 'nej, lad være med det', 'I må ikke løbe' osv. osv. En totalt organiseret verden, hvor der ironisk kan være ”afsat en time til fri leg”.
...
Disciplinering af børn
Billy Ehns analyse er aktuel også i dag, og de rammer, han sætter for analysen, er måske endda mere tydelige end for 20 år siden: det traditionsløse samfund og den organiserede børnevenlighed, der er fyldt med modsætninger.
...
Bag børnevenligheden gemmer der sig en tendens til orden og normer og struktur, der kan true med at tage børns egen verden fra dem. Som en slags sammensværgelse blandt de voksne, både pædagoger og forældre - mod børn. Eller som Ehn siger: ’Børn er de facto i de voksnes fangenskab’.
...
Derfor er der et klart budskab til os i Ehns klassiker af en bog: Luk øjnene op og se bag facaden. Det kan vi kun blive klogere af - og måske mere ærlige i vores forhold til børn."
- Per Schultz Jørgensen, Politiken

"Lad det være sagt straks – ja, sådan MÅ en anmeldelse bare ikke starte – så se dog at få læst den bog! SKAL VI LEGE TIGER? er nemlig noget af en øjenåbner
....
Der er gået over 20 år siden bogens fremkomst. Men for mig at se har det billede Billy Ehn tegner, lige fra fænomener som de søde, feminiserede navne på børnehaverne, til de ensartede knagerækker, stadig stor gyldighed, også i dagens Danmark. De ensartede knagerækker – for eksempel – er så symboler på den ORDEN, som enhver børnehave stræber efter. Børnehaver er fyldt med symboler på orden, men den orden kommer nemt til at minde én om KAOS, som symbolerne netop besværger. Institutionen står for maksimal sikkerhed, og samtidig er børnehaven intet mindre end et produktionssystem. Kulturen skabes og genskabes, som Søs Bayer bemærker i sin udmærkede indledning til bogen.
Med Billy Ehns blik kan man pludselig se børnehaven som en anstalt med stakit, rastepladser og forbudte zoner, og forfatteren sætter sagen på spidsen, når han siger, at børn DE FACTO er i voksnes fangenskab. Og når Ehn selv anfører, at bogen hverken udmønter sig i kritik eller praktiske forslag, så har han ubetinget ret i det sidste, men næppe i det første. Der ER tale om en kritik af et 'system'. Det er dog rigtigt nok, at hverken personale eller forældre udsættes for kritik, for forfatteren iagttager og analyserer bare, hvad han ser. Der er heller ikke tale om en kritik, der kan anvendes som en slags murbrækker til at gøre institutionerne bedre. Men jeg vil nu alligevel mene, at en generel kritik af hele vores kultur og dens institutioner står tilbage efter endt læsning af bogen. Og den kritik er yderst velkommen og lige så relevant, som den var i 1983.
Et sted stiller forfatteren sig selv og læseren det spørgsmål, om børn '…måske i symbolsk forstand er dyr?' (s. 91)
Langt ude? Nixen. RET godt gået, Billy!"
- Anders Vægter Nielsen, jagoo.dk