| PRÆSENTATION | MERE OM BOGEN | PRESSEN SKREV |
| Over mørke vande | | Robert Radcliffe | | | | 299,00 | | | | | | Michael Villiers, søn af en britisk diplomat og en ung society-kvinde fra Montevideo, befinder sig som ung officer om bord på HMS Daisy den nat, hun bliver sænket. Det er den 31. december 1942 ude midt på Atlanten, hvor de tyske ubåde som et kobbel ulve ligger og venter på de skibskonvojer, der må krydse det store gab. Mens han og en lille håndfuld overlevende kæmper mod kulden og sulten i en redningsbåd, oprulles den usædvanlige historie om Michael Villiers. |
| Over mørke vande | | Robert Radcliffe | | | | 299,00 | | | | | Han er vokset op ude på pampassen i Uruguay, hvor han blev anbragt på en farm hos moderens familie angiveligt for at undgå en kolera- epidemi. Her knytter han meget stærke bånd til forvalterparret - og ikke mindst til deres datter Maria - og han får lov til at leve uforstyrret i pagt med både natur og mennesker i næsten otte år, inden han rives op med rode og må følge med sin far og mor tilbage til England. Familien trives elendigt i London, og Michael anbringes på en kostskole, hvor han lider under sin fremmedhed og sit intense savn efter Maria og det frie liv som gaucho på de åbne vidder. Da han endelig får mulighed for at vende tilbage til Uruguay, bryder anden verdenskrig ud, og han indkaldes til flådetjeneste om bord på HMS Daisy. Men han har stadig kun én tanke i hovedet - at overleve og komme tilbage til Maria.
Endnu en dramatisk fortælling af forfatteren til UNDER ENGELSK HIMMEL om mennesker, hvis liv bliver berørt og forandret af krigen, og hvis livsvilje og heltemod bliver sat på uhyrlige prøver. |
| Over mørke vande | | Robert Radcliffe | | | | 299,00 | | | | | "... en ganske fængslende læseoplevelse, som har læseren med hele vejen. Søren Lintrup Silkjær, Jydske Vestkysten
"Robert Radcliffe jonglerer med kærlighed og krig i elegant fortælling ... uden en eneste kedelig stund." Thomas Harder, Politiken |
|