| PRÆSENTATION | MERE OM BOGEN | |
| Naturfag | | Ophelia Achton | | | | 229,00 | | | | | Dette er en grundbog i naturfag til de studerende i pædagoguddannelsen.
Naturen er ikke kun basis for oplevelser og aktiviteter, men i lige så høj grad for ro og fordybelse, og naturen kan dermed være med til at give den studerende nogle redskaber til at lære at hvile i sig selv og få et nødvendigt refleksionsrum. |
| Naturfag | | Ophelia Achton | | | | 229,00 | | | | | Bogen samler nogle af naturfagets mange aspekter. Det er selvfølgelig ikke muligt at dække hele faget, så bogen skal hovedsagelig tjene som inspirationskilde. Derfor er de faktuelle afsnit om fx økologi, natursyn, naturen som læringsrum, plante- og dyreliv, den bynære natur m.m. krydret med forfatterens beskrivelser af naturen som oplevelsesrum.
Ophelia Achton er biolog og underviser på Ikast-Seminariet og Viborg Seminarium. Hun er desuden en meget benyttet foredragsholder. Hun har tidligere i serien KÆP-hesten udgivet UDEBOGEN og har bidraget til flere antologier.
"Bogen består af to hoveddele. Første del kan læses som argument og teoretisk begrundelse for naturfag på pædagoguddannelsen. Kapitlet om økologi er en indføring i den del af faget biologi, der handler om samspillet i naturen imellem såvel biotiske som abiotiske elementer samt menneskets indvirken herpå. For at få forståelse for sidstnævnte beskrives natursynet og ikke mindst naturvidenskaben i et historisk perspektiv i kapitel 2. Kapitel 3 og 4 handler konkret om naturens kvaliteter, dels i sundhedsfremmende arbejde dels som lærings- og udviklingsrum. I anden del af bogen forsøger jeg ved at beskrive små hjørner af naturen at give en indføring i, hvad natur er, og hvordan den kan bruges i en pædagogisk sammenhæng. Jeg har lagt vægt på at beskrive naturen på en måde, så den ikke udelukkende fremstår som en kulisse eller et materialedepot for andre kreative fag, men så den får en værdi i sig selv.
Jeg har på denne måde valgt at give et rids af hele faget, og med det og nogle grundige henvisninger til supplerende litteratur er bogen egnet som grundbogsmateriale til naturfag." - Fra forfatterens forord |
|