| PRÆSENTATION | MERE OM BOGEN | |
| Madkultur | | Niels Kayser Nielsen | | | | 149,00 | | | | | | I denne bog ses maden for det første som både føde og mad. Maden dækker nemlig i én og samme mundfuld to vidt forskellige eksistentielle behov: Vores behov for at sikre den nødvendige reproduktion - vi skal hver dag tage mad og drikke til os. Samtidig benytter vi maden som åndelig næring, nærmere bestemt til at fortælle om os selv for os selv - og andre. |
| Madkultur | | Niels Kayser Nielsen | | | | 149,00 | | | | | Maden anskues, for det andet, som en ekspressiv identitetsskabende faktor i vores sociale liv: Vi bruger den til at knytte identitet og hukommelse sammen både i forhold til vores egen livshistorie og for at samordne vores livshistorie og samfundets historie. Maden er, ved siden af fx monumenter, arkiver og historiske årbøger, en integreret del af vores sam-erindring. Gennem madens indbyggede hukommelse får vi en fornemmelse af at være de samme i tid og rum. For det tredje ses maden som en socio-kulturel distinktiv størrelse. Maden er noget, man deler, men den er også – tilsigtet eller ej – et middel til at gøre forskel. Maden viser, at kultur også skiller. Kultur er ikke kun en fond, man kan tære af i fællesskab. Den er også forum for strid og konflikt og gøres til stadighed til genstand for nedbrydning og berigelse. Det hele afsluttes med en forskningsoversigt, hvor man kan fordybe sig i de temaer og problemstillinger, som der her er introduceret til.
Niels Kayser Nielsen (f. 1949). Cand.mag. og ph.d. Lektor ved Historisk Afdeling, Aarhus Universitet. Forsker og underviser i social- og kulturhistorie 1800-2000, kroppens kulturhistorie, Østeuropa i mellemkrigstiden og Nordens historie 1800-2000. |
|