| PRÆSENTATION | MERE OM BOGEN | |
| Lærerprofessionalitet | | Kirsten Krogh-Jespersen | | | | 299,00 | | | | | | Som seminarielærer har forfatteren gennem 30 år været beskæftiget med lærernes grund-, efter- og videreuddannelse. Hun har desuden fungeret som konsulent i forbindelse med læreres udviklingsarbejder i folkeskolen, været projektleder på erfaringsindsamlingsprojekter for Undervisningsministeriet og deltaget i forskningsprojekter ved Danmarks Lærerhøjskole. Dette er den erfaringsmæssige ballast for forfatterens forskning, som mundede ud i en ph.d.-afhandling, som her i omredigeret form foreligger som bog |
| Lærerprofessionalitet | | Kirsten Krogh-Jespersen | | | | 299,00 | | | | | Bogen formidler: - En undersøgelse og diskussion af lærerarbejdets professionalisering forstået som en meningsfuld udvikling af lærerarbejdet i det senmoderne. Denne dagsorden hænger sammen med en intern diskurs, som engagerer lærere i folkeskolen og seminarielærere i lærernes grund-, efter- og videreuddannelse. Perspektivet er tvedelt: Der er dels spørgsmålet om, hvordan lærerne kan gennemføre undervisning i form af hensigts- og situationsbestemte skøn baseret på teoretisk velbegrundet indsigt. Dels spørgsmålet om, hvordan og med hvilken styrke de kan (gen?)erobre ansvar for og indflydelse på skolens udvikling. - En undersøgelse og diskussion af tendenser i de aktuelle forandringer i rammer og vilkår for lærerarbejdet. Denne dagsorden er forbundet med det ydre pres, som lærerarbejdet konfronteres med, og med en identifikation af det modsigelsesfyldte forhold mellem den politiske diskurs om lærererhvervet som profession og de mange tegn på en faktisk deprofessionalisering. Denne tendens omfatter i øvrigt ikke kun lærerarbejdet. Det forekommer dog dobbelt ironisk på lærerområdet (og fx pædagog- og sygeplejerskeområdet), al den stund diskursen om disse erhverv som professioner tidsmæssigt falder sammen med, at de generelle deprofessionaliseringstendenser bliver iøjnefaldende. |
|