Krigsramte børn i eksil

Søren Frost, Mariane Hedegaard, Inger Larsen

199,00

Krigen berører børnenes dagligdag og fører til, at de udvikler mistillid og en ‘fordomsfuld’ opfattelse af omverdenen, og det bliver svært for dem at udvikle et fremtidsperspektiv.

Den nye tilværelse i eksillandet kunne afhjælpe disse problemer, men eksiltilværelsen forstærker faktisk ofte de krigsramte børns problemer. Disse skal ses i sammenhæng med, at man i eksillandet ofte ikke kan tilbyde adækvate sociale samspil til børnene i deres dagligdag. Denne mangel kan komme til udtryk hos et barn som emotionel usikkerhed såvel i forhold til forældrene som i forhold til andre mennesker i dets hverdag, ofte i form af mistillid og vrede.

I bogen gennemgås litteratur om krigsramte børns problemer både i krigszonen og i eksil. Bogen beskriver også et skoleprojekt med unge drenge fra Libanon/ Palæstina.

Undersøgelser, der er knyttet til krigsramte børns tilværelse i Danmark, viser helt tydeligt, at omverdenen mangler forståelse for, at krigsramte børns problemer i skole og samfund tit er knyttet til de strategier, børnene har udviklet i krigslandet for at klare dagligdagens problemer. De strategier, som disse børn og unge ofte anvender, er knyttet til at tackle fjendebilleder, mistillid og vrede. De kan i eksillandet komme til udtryk som afvisning, trækken sig væk eller modstand og magtkamp i forhold til lærere og andre autoriteter. Det er vigtigt, at disse reaktionsmåder ses som mestringsstrategier, børnene har udviklet i forhold til krigen som en katastrofesituation.

Skolen kan ses som en vigtig støtte til krigsramte børns udvikling. Den kan blive koordinator mellem samfund og hjem og derigennem støtte børnene, så deres kompetencer, sociale relationer og selvtillid kan forbedres.
Skoleprojektet med de unge drenge fra Libanon/Palæstina skulle kombinere faglig udvikling med samarbejdet mellem hjem, skole og lokalkommune. Til det formål blev der i det konkrete projekt anvendt ‘kultursensitiv undervisning’, der forløber som en dobbeltbevægelse mellem de unges forudsætninger og skolens faglighed. Undervisningsformen i det konkrete projekt blev udformet som en dobbeltbevægelse mellem elevernes fortid og deres fremtid, mellem faglighed og social udvikling. Dette krævede mange nyskabende aktiviteter både for lærere og elever.