| PRÆSENTATION | MERE OM BOGEN | |
| I skole med briller og værktøj | | Aase Lomholt Thomsen | | | | 149,00 | | | | | I skole med briller og værktøj indeholder evaluerende og fremadrettede perspektiver på det omfangsrige SPASprojekt, der gennem tre år har været et fælles indsatsområde for hele Esbjerg Kommunes skolevæsen.
Det har involveret 1300 lærere og pædagoger, 20 skoler samt ledere, konsulenter, bibliotekarer og psykologer. Bogen fremstiller erfaringer, der repræsenterer alle disse grupper. |
| I skole med briller og værktøj | | Aase Lomholt Thomsen | | | | 149,00 | | | | | SPAS står for "Spille På Alle Strenge". Det indeholder et mangfoldighedsperspektiv i tilgangen til læring og undervisning, bygger på Den Musiske Dimension som grundstemning og teorierne om Mange Intelligenser og Læringsstile. Ud over læring og undervisning handler det også om at kvalificere de pædagogiske diskussioner på lærerværelserne, om at skabe helhed i skolevæsenet og styrke lærernes professionalisme.
Bogen har særligt to interessante vinkler, nemlig erfaringer og fremadrettede perspektiver i forhold til: At arbejde med mangfoldighed i tilgangen til læring og undervisning.
At arbejde med større pædagogiske projekter. Ud over dette evalueres der fra en lang række positioner, bl.a. elever, lærere og en ekstern evaluator. Det er en af bogens styrker, at den både viser, hvor vidt projekter kan forgrene sig, og giver stemme til alle involverede grupper.
Titlen henviser til det pædagogiske grundvilkår, at man både er nødt til at kunne erkende sin omverden og kunne handle i denne omverden. Ligesom man på skolerne måtte lære at se mangfoldigheden og arbejde med den, er denne bog en glimrende øjenåbner med stort handlingspotentiale. |
|