| PRÆSENTATION | MERE OM BOGEN | PRESSEN SKREV | | Hos de røde | | Tørk Haxthausen | | | | 85,00 | | | | | »Nu er det snart 40 år siden, og ingen kan længere huske, hvordan det var. Den delte verden var i gang med det første af en række tøbrud, men idéen om at rejse fra Danmark til Sovjetunionen virkede stadig absurd. Amerikanerne havde ikke engang været på månen endnu.«
Sådan starter Tørk Haxthausen sin beretning om arbejdet med en række dokumentarfilm om Sovjetunionen mellem 1964, hvor han som en af de første vestlige filmfolk får lov til at arbejde i landet, og til 1982, hvor han laver de sidste to af sine hverdagsskildringer i Centralasien. |
| Hos de røde | | Tørk Haxthausen | | | | 85,00 | | | | | At lave dokumentarfilm betød dengang, at man var helt afhængig af menneskene, dér hvor man filmede, og kom dem tæt ind på livet. Derfor giver bogen nok et noget andet billede af folk og forhold, end man ellers har fået, og forskellene mellem ’sovjetmenneskene’ og vesterlændinge fremstår lidt anderledes, end man er vant til.
Men sammenstødet er voldsomt og giver anledning til fantastisk skæve og barokke episoder – men altid skildret ud fra en kærlighed til og tro på almindelige mennesker og deres evne til at overleve i selv den mest surrealistiske virkelighed. |
| Hos de røde | | Tørk Haxthausen | | | | 85,00 | | | | | "Den 78-årige dokumentarfilminstruktør m.m. Tørk Haxthausens bog 'Hos de røde - om at filme sovjetmennesker' var en stor glædelig overraskelse for denne anmelder, og man spørger sig selv, hvorfor den først kommer nu. En del af forklaringen er nok den bekvemme afstand, både privat og storpolitisk.
I HOS DE RØDE fortæller Haxthausen om sine første besøg helt tilbage midt i 1960'erne i et Sovjetunionen, der næsten lige så godt kunne have ligget på Månen. Han fortaber sig dog ikke i benovede eksotismer, men fortæller om forsøget på at lave seks skolefilm om USSR med både hovedrysten, et glimt i øjet og en grundlæggende respekt for (de fleste af) de enkeltindivider, han møder.
...
Det styrker yderligere både troværdigheden, fuldstændigheden og underholdningsværdien - den sidste er ikke at kimse ad, og den får heldigvis, hvad den skal have i denne bog - at Haxthausen ikke er karrig med at fortælle om sine egne fordomme, skuffelser, fejlberegninger og ufrivillige taktløsheder i de mange forskellige miljøer, han invaderer. Dertil kommer en erkendelse, som alderen må have gjort det lettere at bære: at han gik glip af uendelig meget, mens han hersede rundt med sit kamerahold.
Læseren, derimod, tror jeg vil føle sig klogere på den såkaldte tøbrudstid, arbejdsbetingelserne for både sovjetborgere og udlændinge, der skulle manøvrere i et byzantinsk system, og konstruktionen USSR, herunder især Sibirien og Usbekistan, når de har læst 'Hos de røde'. Til overflod er de blevet godt underholdt - intelligent, humoristisk, tolerant og sprogligt veloplagt ..."
- Marie Tetzlaff, Politiken
"Haxthausen skriver godt, og han beskriver på en morsom og afvæbnende måde de genvordigheder, han og hans filmhold kom ud for. Han er god til at karakterisere de personer, han stødte på, og han må have en fænomenal hukommelse eller en meget detaljeret ført dagbog, siden han nu så mange år efter er i stand til at gengive i citationstegn, hvad folk har sagt og fortalt i mange forskellige situationer om mange forskellige ting, eller referere statistiske oplysninger, som han blev meddelt af en embedsmand under et møde,"
- Bent Jensen, Jyllands-Posten
|
|
| | Titel:
Hos de røde
| Udgivelsesår:
13-12-2002
| Udstyr:
279 sider, Hæftet
|
MERE INFO |
Undertitel:
om at filme sovjetmennesker Illustrator:
Joyce Grosswiler (ill. (nogle i farver)) Bibliotekernes decimalklasse:
99.4, 77.64 Forfatter emneord:
Haxthausen Tørk |
MINDRE INFO |
|
|
Ny Tjørnegade 19