Epik og metafysik i den moderne spanske roman

175,00

Hvordan kan man i dag beskrive romangenrens udvikling? Og hvorledes forholder den litteraturhistoriske beskrivelse sig til enkeltværkets kompleksitet? Denne bog kommer med et bud herpå med udgangspunkt dels i et studie af fire spanske romaner fra det 20. århundrede og dels i den litteraturhistoriske behandling af dem.

Romangenren og den traditionelle romanteori bliver behandlet med udgangspunkt i en diskussion af begreberne epik og metafysik i bogens første del. Bogen diskuterer romanen ud fra en metafysisk optik, der spørger til genrens meningsmæssige fundament. Metafysikken handler på én gang om eksistensens væsen og om det, der er hinsides eksistensen, hinsides den menneskelige erfaring. Og på samme måde er romanen både en genre, vi bruger til at konstruere vores virkelighedsopfattelser med, men også en genre, vi tyr til, når disse opfattelser bryder sammen.

Den litteraturhistoriske refleksion i anden del af bogen drejer sig om det principielle forhold mellem ramme og enkeltværk. Litteraturhistorien må udvikle en optik, der befinder sig mellem den reduktive ramme og enkeltværkets kasuistiske merviden. Hvordan kan litteraturhistorien give plads til det enkelte værk og samtidig sige noget generelt om værkets placering i en historisk udvikling?

Traditionelt er romanen blevet behandlet som en episk genre, men ofte uden en dybere refleksion over, hvad epik betyder. Ofte mener man simpelthen narration, når man siger epik. I denne bog er epikken imidlertid knyttet til et mere overordnet kompositionsprincip, der hænger sammen med værkets mening. Den episke synsvinkel forklarer, hvorfor den pludselige hændelse optræder, som om den allerede har været forberedt længe. Epikken kan lokaliseres i mellemfeltet mellem narration og ikke-narration.

Bogen behandler romangenren som en episk genre med metafysiske implikationer. Romanen spørger og spørger til meningen med det hele. Men sandheden er, som Ortega y Gasset siger, som skoven ved det spanske slot El Ecorial, dyb og flygtig på én gang: "Besiddelsen af sandheden er, som besiddelsen af Gud, en hændelse, der aldrig er indtruffet, og som ikke kan indtræffe i dette liv".