|
|
       |
 |
| PRÆSENTATION | MERE OM BOGEN | PRESSEN SKREV | | Ensomhedens fæstning | | Jonathan Lethem | | | | 349,00 | | | | | Dette er historien om to drenge, Dylan Ebdus og Mingus Rude, som vokser op i den fattigste del af Brooklyn i 1970´erne. De er venner, men da Dylan er hvid og Mingus sort, er deres venskab ikke nemt.
Det er samtidig historien om 1970´ernes USA, hvor de mest enkle valg - hvilken musik du lytter til, og om du skal henvende dig til fyren ved siden af dig - rummer potentielle politiske, sociale eller racemæssige katastrofer. Og det er historien om 1990´ernes USA, hvor alle er blevet ligeglade.
Ensomhedens fæstning anses for en af de bedste generationsromaner i nyere amerikansk litteratur og er Jonathan Lethems absolutte hovedværk.
|
| Ensomhedens fæstning | | Jonathan Lethem | | | | 349,00 | | | | | Uddrag fra bogen: "Det var da bestemt muligt, at en enkelt sang kunne ødelægge ens liv. Åh, jo, den musikalske fordømmelse kunne ramle ned over en ensom menneskeskabning og kvase den som en bille. Sangen, den sang, var udsendt et andet sted fra for at opsøge dig, pille skjoldet af hele din eksistens. Sangen var din personlige lorteskæbne manifesteret som et popblob, der brast ud af radioerne over det hele. I det allermindste var sangen lydside til ens ødelæggelse, den var temaet. Dine dage blev reduceret til en montage klippet til koklokkerytmen, den ubarmhjertige, fordoblede basgang og vulgære vokalside, en slags messende vrængen omgivet af velbehagelig stønnen. Den bragende staccato fra - hvad? - tuba? - valdhorn? - og rytmeguitar og trompet lagt op i et parodisk leje ... Sangeren kunne lige så godt have stukket dig en pistol i tindingen. Hvordan den overhovedet var sluppet igennem, hvordan den var blevet tilladt i radioen ...? Den sang burde være ulovlig. Den var for så vidt ikke racistisk - den slags er smaskumuligt at finde rede i, så lad hellere være - den var bare anti-dig. Yes they were dancing, and singing, and movin' to the groovin', and just when it hit me, somebody turned around and shouted ..."
|
| Ensomhedens fæstning | | Jonathan Lethem | | | | 349,00 | | | | | "Årets amerikanske bog" Weekendavisen
"en i enhver forstand stor roman af den slags, som man gang på gang får at vide ikke kan skrives mere – og som ind i mellem heldigvis bliver skrevet alligevel." Jyllands-Posten
"Funky, fantastiske Lethem" Jydske Vestkysten
"uhyre ambitiøst ... en af de mest spændende begavelser i ny amerikansk litteratur" Politiken
"En ordkunstner af de helt store" Berlingske Tidende
"Som at surfe på en skyskraber ... snedig, dybsindig og helt og aldeles uomgængelig. ... en af de bedste amerikanske romaner på dansk i år." Fyens Stiftstidende |
|
| | Titel: Ensomhedens fæstning | Udgivelsesår: 09-11-2007 | Udstyr: 518 sider, Hæftet | MERE INFO |
Oversættelse: Søren K. Barsøe Bibliotekernes decimalklasse: sk, 83.8 | MINDRE INFO |
|
|
|
|
|
| |
 | | | Måske? | | Finn Lykke Schmidt |
| | |  | | | Samlede fortællinger | | Edgar Allan Poe |
| | |  | | | Det sidste land | | James Crumley |
| | |
| I N D K Ø B S K U R V |
L O G I N |
|
| |
| |
|
|