|
|
       |
 |
| PRÆSENTATION | MERE OM BOGEN | PRESSEN SKREV | | Danselærerens genkomst | | Henning Mankell | | | | 295,00 | | | | | | I oktober 1999 finder man liget af en tidligere politimand, Herbert Molin, på en ødegård i Härjedalen. Han er blevet brutalt slagtet, og politiet finder underlige fodspor på mordstedet, der mest af alt ser ud, som om nogen har øvet sig i at danse tango i blodpølen. En ung politimand fra Borås, der er sygemeldt på grund af kræft, beslutter sig for at rejse til Härjedalen for at undersøge mordstedet, fordi han engang var kollega med Herbert Molin. Men han opdager hurtigt, at stærke kræfter har meget imod hans efterforskning. |
| Danselærerens genkomst | | Henning Mankell | | | | 295,00 | | | | | | Man har dårligt nok nået at sørge over, at Henning Mankell nu har afsluttet sin bestseller-serie om Kurt Wallander med det niende og sidste bind, PYRAMIDEN, før han er klar igen med endnu en kriminalroman. Denne gang uden Wallander, men som de svenske anmeldere konstanterer: Han klarer sig lige så godt uden ham. Endnu en gang har han skrevet et brag af en kriminalroman. |
| Danselærerens genkomst | | Henning Mankell | | | | 295,00 | | | | | "Henning Mankell i storform: Henning Mankells første krimi uden Kurt Wallander fra Ystad, DANSELÆRERENS GENKOMST, er en hæsblæsende, underholdende, velkomponeret og drønspændende samfundskrimi. ... Vil du have ødelagt nattesøvn og andre former for familiært samvær, så kast dig trygt over DANSELÆRERENS GENKOMST. Mankell er kort sagt forrygende – for her skriver han om, at hver død er personlig, og hver rædsel har sit ansigt." Holger Rupert, BT
"Henning Mankell har skrevet en fremragende spændingsroman, med mindre prædiken og mere plot end vanligt. ... Om de to nye figurer, kriminalfolkene Stefan Lindman og Giuseppe Larsson fra DANSELÆRERENS GENKOMST, er kommet for at blive, vides ikke, men der er bestemt potentiale til mere i begge. DANSELÆRERENS GENKOMST befinder sig et sted mellem den regulære krimi med dramatiske forbrydelser, der opklares over de godt 400 sider, og så den politiske thriller, der henter sit stof fra den internationale arena. ... Mankell, der er berømt for at udstille sider af sine svenske medborgere, som de helst ser gemt og glemt, er denne gang optaget af dels mange svenskeres nazistiske begejstring før og under krigen, dels af den spirende nynazisme, der næres af disse års fremmedfrygt og fremmedhad. Mankells værdiunivers er som sædvanlig let at opdele i de onde og de gode. At han i denne historie om nynazistiske netværk og "alte Kameraden" bevæger sig på sikker grund, hvor han kan regne med læserens ubetingede sympati, er nok også forklaringen på, at han i DANSELÆRERENS GENKOMST kan ofre mere opmærksomhed på plottet og mindre på prædikerne end sædvanligt.
DANSELÆRERENS GENKOMST er en fremragende spændingsroman." - Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten
"Svenske Henning Mankell har gennem sine romanserie om politikommissær Kurt Wallander fået et stort læsepublikum i de nordiske lande, og årsagen til dette ligger sandsynligvis i Mankels evne til på trods af sin næsten overomstændelige realistiske fortælleform at opbygge en spænding, som gør, at læseren har svært ved at lægge romanen fra sig. ... I DANSELÆRERENS GENKOMST møder læseren en yngre politimand, der har fået konstateret en kræftknude i tungen, og han går og venter på at komme i strålebehandling. Han er sygemeldt, angst og aner ikke, hvad han skal stille op med sig selv, da han læser, at en kollega, han engang har arbejdet sammen med, er blevet myrdet et sted i det næsten øde Nordsverige ..." - Mette Winge, Politiken |
|
| | Titel: Danselærerens genkomst | Udgivelsesår: 14-09-2002 | Udstyr: 415 sider, Indbundet | MERE INFO |
Oversættelse: Lena Krogh Bertram Illustrator: Joyce Grosswiler Bibliotekernes decimalklasse: 87, sk | MINDRE INFO |
|
|
|
|
|
| |
 | | | Vejen gennem skovene | | Colin Dexter |
| | |  | Bogklubpris 60,00 Normalpris 99,95 | |
| | Soldaterhoren | | Martin Jensen |
| | |  | Bogklubpris 60,00 Normalpris 99,95 | |
| | Helligåndens gæster | | Martin Jensen |
| | |
| I N D K Ø B S K U R V |
L O G I N |
|
| |
| |
|
|