Cellen og øjet

115,00

"... Wrang ønsker med bogen at foretage en kritisk undersøgelse af kriminalitetsbekæmpelse ved brug af fængselscellen, og dernæst kritisk at undersøge brugen af overvågningskameraer. Hans mistanke er at ingen kan socialiseres vha. isolation, og endvidere at 'brugen af overvågning skaber ... et overvågningssamfund'. Her skyder Wrang nok ikke helt ved siden af.

Bogen har nærmest karakter af et litteraturstudie hvori der indgår tekster med empirisk materiale. ... Alene samlingen af materiale og cases bidrager til et overblik over hvor vi befinder os her og nu. Vi får noget at vide om hvad og hvem der overvåges, om motivationerne for overvågning, og om konsekvenserne af samme. Et sådant overblik kan være en god assistance når vi skal træffe moralske valg.

Wrang tager udgangspunkt først og fremmest i Michel Foucault. Foucault fremdrager Jeremy Benthams interessante panoptikonarkitektur, og Wrang beskriver korrekt hvorledes denne ses anvendt såvel i fængsler som i andre institutionelle sammenhænge i samfundet. Panoptikonmodellen er en arkitektonisk struktur der tillader maksimal overvågning af fanger fra et centralt placeret observationstårn i midten af en gård - omgivet af en cirkulær cellebygning.

Fra tårnet er der fri udsigt til alle celler, men fra cellerne kan man ikke se ind i tårnet. Dette forhold ses afspejlet i mange tilfælde af overvågning, også udenfor fængslets mure, og konsekvensen er det som Foucault kalder internalisering, nemlig at man lærer de der overvåges at overvåge sig selv. Internaliseringen foregår ved hjælp af de bånd man lægger på sig selv fordi man ved at man bliver overvåget, og den vil derfor bl.a. være afhængig af den socialisering man har været genstand for. Socialiseringen vil med andre ord få betydning for hvilke bånd, og hvor mange, man vælger at lægge på sig selv.

Overvågningen er dog formentlig nødt til at manifestere sig ind imellem hvis den skal have effekt. Dvs. et brud på reglerne vil få konsekvenser. Hvis man ved sig overvåget, og samtidigt formoder at det ingen forskel gør, ingen konsekvenser har, vil effekten af internaliseringen fortage sig. Wrang demonstrerer igennem hele bogen hvordan Foucaults internalisering får betydning for de mange konkrete tilfælde af overvågning i de moderne vestlige samfund, og det er ofte tankevækkende.

På den positive side medtager Wrang i sin bog et antal af cases som både er interessante og informative. F.eks. citerer han en Informationsartikel om de såkaldte "skam-domme": "I Manchester, New Hampshire, blev en mand, der havde begået seksuelt overgreb mod et barn, dømt til at indrykke et billede af sig selv i annoncer i to aviser, hvor han undskyldte sin handling…" Hvad man end måtte mene om disse cases, så er de i det mindste gode til at igangsætte en tiltrængt debat om overvågningssamfundet. Her f.eks. om formål med, konsekvens af, og motivation for, at udstille et menneskes anger til offentlig skue."
- Søren Elvang Hemmingsen, Sandhedens sider