| PRÆSENTATION | MERE OM BOGEN | |
| Blodrøde roser | | Margaret Lawrence | | | | 199,00 | | | | | Blodrøde hjerter er den fritstående fortsættelse af Margaret Lawrences første roman Hannahs hjerte. Romanerne beskriver tiden lige efter den amerikanske uafhængighedskrig. Det er storslået fortalte spændingsromaner, vidunderlige kærlighedshistorier og samtidig beretningen om, hvad krig gør ved mennesker til alle tider.
Sommeren er kommet til landsbyen Rufford i Maine. Det er året 1786, Daniel Josselyns folk har næsten overstået høhøsten, og de hektiske forberedelser til den årlige midsommerfest er i fuld gang. |
| Blodrøde roser | | Margaret Lawrence | | | | 199,00 | | | | | Endnu ved ingen, at en kvinde og hendes tre børn ligger døde – brutalt nedslagtet foran deres hytte langt ude i skoven. Inde i hytten er der blodige spor efter en kvindes bare fødder. Og da Hannah Trevors døvstumme datter skriger hjerteskærende inde fra lysthuset i Daniels have under midsommerfesten, finder man barnet foran liget af en brændemærket og vansiret mand. Han har fået halsen skåret over. I hånden holder han Hannahs smukke kniplingsbesatte brudetørklæde, og da hun knæler ned foran liget, genkender hun straks den døde.
Hannah Trevor er en torn i øjet på mange i Rufford. Hun er stærk og uafhængig, forstår sig på lægende urter og fungerer som jordemoder i det lille samfund. Hun har før sat sig op imod rige og magtfulde mænd, og nu skal hun måske betale prisen. Hendes kamp for sit eget og sin datters liv kræver alt, hvad hun har af mod, intelligens og viljestyrke. |
|