|
|
       |
 |
| PRÆSENTATION | MERE OM BOGEN | PRESSEN SKREV | | Arkitekturens syv lamper | | John Ruskin | | | | 275,00 | | | | | | John Ruskin udgav i 1849 bogen på grundlag af omfattende studier af middelalderens bygningskunst. Bogen er arkitekturteoretisk og kunsthistorisk, men også kulturkritisk, skrevet ind i et samfund i permanent krise. Med historien som redskab kaster Ruskin lys over moderne bygningsformer og kræver anerkendelse af de principper, der forlenede middelalderarkitekturen med skønhed og sandhed. |
| Arkitekturens syv lamper | | John Ruskin | | | | 275,00 | | | | | I intense næranalyser etablerer Ruskin forbindelsen mellem de mest uanselige bygningsdetaljer og de arkitektoniske former, der kendetegner en epoke. I en uforsonlig kritik fremstilles arkitekturens nedværdigelse som et led i en mere omfattende menneskelig ødelæggelse. I passager af stor skønhed gives prøver på det litterære talent, der gjorde det muligt for Ruskin at dominere sin tidsalder.
ARKITEKTURENS SYV LAMPER er en egensindig og intelligent bog, et hovedværk i arkitekturkritikkens historie.
John Ruskin: Sydsiden af Markuskirken efter regn, 1846. Ruskin var en fremragende tegner og akvarelmaler og udførte under forstudierne til sine bøger et stort antal skitser. På denne akvarel synes bygningsstrukturen på vej mod opløsning under presset af det sivende vand og betragterens blik, som sveder den farver, plasma, blod.
På akvarellen indsatte Ruskin små tal, der henviser til detailstudier i hans notes- og skitsebøger. Begæret efter skønhed forenede sig med begæret efter viden og føjede sig med billedet og fortællingen som medium ind i et storstilet kulturelt og politisk projekt.
John Ruskin, 1819-1900, var en af det 19. århundredes mest fascinerende engelske forfattere. Udgav en lang række værker om kunst og arkitektur samt politisk-agitatoriske skrifter.
ARKITEKTURENS SYV LAMPER er forsynet med en introduktion ved den tyske Ruskin-ekspert Wolfgang Kemp og afsluttes med et uddybende efterskrift.
Forsidemaleri: John Everett Millais: Portræt af John Ruskin, 1854. Udsnit. Millais var medlem af kunstnergruppen Prærafaelitterne, der i Ruskin fandt en af sine tidligste og vigtigste fortalere. Forarbejderne til maleriet blev lavet 1853 under et længere ophold i Brig o’ Turk i Skotland.
Anbragt i naturen iført den velhavende victorianers vandrerdragt er den portrætterede kun på træk – betragtende, nydende, reflekterende. Med stor teknisk dygtighed har Millais fremstillet fuger, sprækker og revner i de gnejsklipper, Ruskin i denne periode studerede indgående. Ubeskyttet, alene skuer Ruskin ned i vandfaldets rivende strøm og drømmer om at optræde på et maleri, der “vil revolutionere landskabsmaleriet” – som kan måle sig med den højt beundrede William Turners fremstillinger af naturens umådelighed og kraft.
Men hvem ser? Maleren, selvfølgelig. Og Ruskins hustru Effie, der deltog i ekspeditionen. Året efter billedets færdiggørelse blev hun mrs. Millais. |
| Arkitekturens syv lamper | | John Ruskin | | | | 275,00 | | | | | "Det er en formidabel bog, der nu er blevet oversat til et levende dansk: John Ruskin udgav ARKITEKTURENS SYV LAMPER i 1849 som et provokerende skrift mod åndløs formalisme og karakterløse moderne byggemetoder.
I den henseende er bogen med årene hverken blevet mindre provokerende eller mindre aktuel. Selv om de herskende stilarter aldeles er forandret siden datidens pyntede historicisme, og man sagtens kan være uenig i flere af Ruskins grundsyns-punkter, så er hans velformede sang for ærlighed, skønhed, kraft og ikke mindst offeret værd at lytte til i dag.
Det er en fornøjelse at læse Ruskin. Hans prosa er billedrig og sanselig, og argumentationen er (som oftest) klar. At det også er en fornøjelse at læse ham på dansk, kan vi takke oversætterne Karsten Sand Iversen og Vagn Lyhne for.
...
De uhyre få eksempler, han argumenterer ud fra, er nøje studier af detaljer, f.eks. af utilgængelige vinduesnicher i gotisk kirkebyggeri. Ud fra disse detailstudier kan han inducere de love, der må gælde for arkitekturen, ligesom hans tids biologer kunne forstå naturens orden ud fra mikroskopistudier.
...
Der er simpelthen meget sprogligt at fornøje sig med og ikke mindst arkitektonisk at tænke over med denne bog." - Karsten R.S. Ifversen, Politiken
|
|
| | Titel: Arkitekturens syv lamper | Udgivelsesår: 17-02-2005 | Udstyr: 262 sider, Hæftet | MERE INFO |
Serie: Kulturklassiker Klim Forord: Wolfgang Kemp Oversættelse: Karsten Sand Iversen Illustrator: John Ruskin (ill.) Redaktion: Vagn Lyhne Fotograf: Tim Hilton, Francis Holl, Derrick Leon, George Richmond, John Ruskin, Paul H. Walton Bibliotekernes decimalklasse: 71.12 | MINDRE INFO |
|
|
|
|
|
| |
 | | | Jorden synger - notater fra... | | Per Warming |
| | |  | | | Teaterhandlinger | | Erik Exe m.fl. |
| | |  | | | Heidegger i relief | | Sørensen, Wentzer |
| | |
| I N D K Ø B S K U R V |
L O G I N |
|
| |
| |
|
|