| PRÆSENTATION | | PRESSEN SKREV |
| Øhavsfortælling | | Ib Ivar Dahl | | | | 349,00 | | | | | Den 21. maj 1921 sejlede rejsekammeraterne Achton Friis, Johannes Larsen, Andreas Larsen og Christian Andersen fra Kerteminde i sejlbåden Rylen med Det sydfynske Øhav som mål. Den 17. juli ankom det lille skib til Birkholm. I de følgende år udkom storværket 'De danskes Øer', som er grundlaget for vores kendskab til livet på øerne. Andre forfattere, som for eksempel Erik Ålbæk Jensen, har siden fulgt i Rylens kølvand. Om menneskene på øerne i tiden før 1921 er vores viden begrænset og mangelfuld. Romantrilogien 'Øhavsfortælling' gendigter menneskeskæbner fra øhavet i tre perioder fra vikingetid og frem til 1921. De tre fortællinger bygger på et righoldigt kildemateriale og gendigter nogle dramatiske hændelser, som de kunne være foregået. For øboerne var livet med skibene og smakkejollerne kulturbærende. Derfor er sejladserne i øhavet og Østersøen fortællingens bærende element. Ib Ivar Dahl er sømand, fortæller og bådfører af kulturhistoriske fartøjer i Det sydfynske Øhav. Pressefoto: |
| Øhavsfortælling | | Ib Ivar Dahl | | | | 349,00 | | | | | "Tilgangen til stoffet er yderst original og bogværket usædvanlig smukt og sammenhængende. Og selv med dyb reverens for kilderne og kulturhistorien bærer de tre fortællinger hver deres tidsafsnit igennem som gedigen, velkomponeret skønlitteratur digtet på faglitteratur. (...) Det er rigtig godt gået – og særdeles velsejlet." Berlingske Tidende
"For ja, 'Øhavsortælling' fungerer faktisk som faglitterær fiktion. Som læser oplyses jeg om fortidens øliv og øboernes hverdag, og jeg kan samtidig leve mig ind i deres glæder og sorger. Dahl gør meget ud af at holde sine karakterer i pagt med deres samtid og gøre dem troværdige. (...) Fortæller og sejler Ib Ivar Dahl kommer fint i havn med 'Øhavsfortælling' " Fyens Stiftstidende
"Trilogien er et must for alle, der holder af gode fortællinger og fiktive historiske romaner. Men når man på den ene eller anden måde er knyttet til Helnæs og det sydfynske øhav er bogen et 'dobbeltmust' (...) I dialog og udtryk trækker Ib Dahl os på overbevisende måde ind i et sprogunivers som de færreste fortællere i Norden i dag mestrer. Dialogen virker ægte og i særdeleshed terminologien knyttet til sejladsen er mesterlig." Jakob Haahr, Helnæs Posten |
|