| PRÆSENTATION | MERE OM BOGEN | |
| Ingrid Jespersen og hendes skole | | N.E. Japsen | | | | 199,00 | | | Desværre udsolgt fra forlaget. | | | Da Ingrid Jespersen i 1894 åbnede sin skole i en villa på Østerbro, holdt hun en bevæget tale for en lille flok på ti lærerinder og nitten elever: Slut med at drive skole i en lille stuelejlighed, nu skulle drømmen om den store skole realiseres! Og det blev den.
Da hun næsten fire årtier senere holdt sin afskedstale i 1930, var det for en stor, velrenommeret gymnasieskole i stadig vækst.
|
| Ingrid Jespersen og hendes skole | | N.E. Japsen | | | | 199,00 | | | Desværre udsolgt fra forlaget. | | | Ingrid Jespersen var barn af det moderne gennembrud og de tanker, der prægede samfundsdebatten i hendes ungdom. Hun ønskede i sit eget liv og for kommende generationer af unge kvinder at opnå selvstændighed og adgang til uddannelse og viden. Dette er historien om mennesket Ingrid Jespersen og den skole, der skulle blive en af tidens mest nyskabende. Som skoleleder satte Ingrid Jespersen sit præg på alt, fra de mindste petitesser i skolens indretning til storstilede læseplaner og pædagogiske innovationer. Hun kendte og fulgte hver eneste elev nøje, men havde samtidig vilje og styrke til at præge det moderne, danske skolevæsen, som undergik radikale forandringer i perioden.
"Det er selvfølgelig med velberåd hu, at N.E. Japsen kalder sin bog ingrid jespersen og hendes skole, da hele bogens fremstilling bærer præg af Ingrid Jespersens personlige og markante indflydelse på udformningen af skolen, ja, man kunne fristes til at sige, at hun som person var selve skolen fra 1894 til 1930, og at hendes eftermæle stadig står stærkt både hos mennesker og i mursten. Der er stadigvæk forbundet både ærefrygt og beundring med de kvindelige pionerer, der var med til at skabe det moderne skolevæsen, som vovede og havde fantasi til at tænke nye, originale tanker, og som evnede at gøre dem til virkelighed. Den virkelighed, Ingrid Jespersen skabte i den første tredjedel af 1900-tallet, og som udgør et væsentligt fundament for den virkelighed, der stadig er skolens her i begyndelsen af 2000-tallet." – skriver rektor Otto Strange Møller i forordet til bogen. |
|